15. Bæredygtighed og FN's verdensmål - samarbejde mellem erhvervsskole og efterskoler i Skive området.

  • 15. Bæredygtighed og FN's verdensmål - samarbejde mellem erhvervsskole og efterskoler i Skive området.

Projektbeskrivelse
Vi vil med dette projekt lave et innovationssamarbejde, der har til formål at knytte områdets efterskoleelever med EUD/EUX. Samarbejdet skal have verdensmålene som omdrejningspunkt, og fokusere på idegenerering og innovation indenfor netop verdensmålene. 

Eleverne skal gennem projektet arbejde med bæredygtighedstemaer som eks. 'up-cycling', hvilket vil give eleverne en forståelse for, at egen ageren i verden har en betydning for at forandre den.

Efterskole og erhvervsskole skal samarbejde på en anden og mere vedkommende måde end tidligere. Formålet med dette er, at eleverne i højere grad bliver mødt der, hvor de er i deres liv, i stedet for eks.  under de traditionelle - og til tider lidt ubrugelige - brobygningsforløb. Aktiviteten skal således give mening i forhold til de unges liv og altså derigennem kvalificere deres uddannelsesvalg.   

Aktiviteten udvikles omkring to eksemplariske projektforløb om ”Bæredygtighed og FN’s Verdensmål” af en uges varighed. Efterskolernes undervisere deltager i udviklingen af begge forløb. Desuden skal forløbet kunne bruges og udbredes til anvendelse på flere efterskoler.


15. Bæredygtighed og FN's verdensmål - samarbejde mellem erhvervsskole og efterskoler i Skive området.
Kontakt

asgm@ skivecollege.dk
23 69 15 54


Projektejer
Skive College
Top