52. Fritidstilbud "Livet på en erhvervsskole"

  • 52. Fritidstilbud

Projektbeskrivelse
Asmildkloster Landbrugsskole ønsker at fremme interessen for og optaget på en erhvervsuddannelse. Derfor skal unge i 7. til 8. klasse tilbydes et fritidstilbud, hvor eleverne får et sjovt og aktivt førstehåndskendskab til EUD-området med fokus på landbrug. I løbet af efteråret 2021 og foråret 2022 udbyder Asmildkloster Landbrugsskole to forløb af ti gange med fokus på dyr, teknik og landbrug generelt. Forløbene skal give eleverne får en indsigt i landbrugserhvervet og landbrugsuddannelsen, samt hvilke karrieremuligheder den giver. 

Elever fra grundskolens 7.-8. klasse skal introduceres til et erhverv, der på én gang er et af de ældste, og samtidig et af de mest innovative omkring produktionsformer, der sikrer en stabil forsyning af sunde, velsmagende fødevarer. Forløbenes indhold og aktiviteter bliver udviklet med henblik på at indarbejde emnerne innovation og entreprenørskab, naturvidenskab og uddannelse og job.

 Formålet med aktiviteten er at giver eleverne et indblik i, hvilke karrieremuligheder der er i en landmandsuddannelse. Aktiviteten skal bidrage til, at eleverne får et større indblik i erhvervsuddannelserne. 

Forløbene udvikles med henblik på fast implementering og forankring, på på Asmildkloster Landbrugsskole. 


52. Fritidstilbud
Kontakt

sjp@asmildkloster.dk
23375028


Projektejer
Asmildkloster Landbrugsskole
Top
Cookies Ja / Nej