Projektbeskrivelse
Viborg Kommune ønsker at fremme og sætte fokus på den grønne omstilling. Derfor skal alle børn i kommunens dagtilbud og skoler i uge 36-37 engageres i en årligt tilbagevendende emneuge om grøn omstilling og bæredygtighed. Emneugerne ’Grønne sammen’ gennemføres i fællesskab med borgere, erhvervsliv, kulturinstitutioner, frivillige foreninger og kommunale institutioner for, at vi sammen kan fremme udviklingen af et mere bæredygtigt samfund.
I løbet af de to emneuger udbyder Asmildkloster Landbrugsskole 15 forløb med fokus på bæredygtighed, klima og teknologi inden for fødevareproduktion, sræligt målrettet elever i 7. - 9. klasse.
Forløbene ’Grønne sammen’ skal give eleverne får den nyeste viden om den teknologiske udvikling inden for bæredygtig fødevareproduktion i Danmark. Eleverne skal blive kloge på, hvordan de selv kan bidrage til en mere bæredygtig og klimavenlig hverdag. Forløbenes indhold og aktiviteter bliver udviklet med henblik på at indarbejde emnerne innovation og entreprenørskab, naturvidenskab, uddannelse og job. Herudover inddrages fagene samfundsfag og biologi i forløbet alt efter klassetrin.
Forløbene skal introducere eleverne til et erhverv, der på én gang er et af de ældste, og samtidig et af de mest innovative omkring produktionsformer, der sikrer en stabil forsyning af sunde, velsmagende fødevarer.
sjp@asmildkloster.dk
23375028