19. Praktisk tilgang til obligatoriske projektopgaver i 7.-10. klasse i Herning området

  • 19. Praktisk tilgang til obligatoriske projektopgaver i 7.-10. klasse i Herning området

Projektbeskrivelse
Projektet består af tre 'underprojekter' i 7.-10. klasse. For det første projektopgaven for 7.-9. klasse, samt to forskellige tilgange til  OSO/DOSO i 10. klasse. 

Projektopgave for 7.-9. klasse:
Gennem projektet sættes der fokus på hvordan projektopgaven kan løses ud fra et mere praktisk udgangspunkt. Den praktiske projektopgave foregår i et samarbejde mellem erhvervsskolen og den/de deltagende klasser fra folkeskolen. Her udarbejdes en problemformulering hvor fokus for løsningen skal være et produktet, som er praktisk muligt at lave ud fra et erhvervsfagligt synspunkt. Eleverne besøger og arbejder i værkstederne på Herning Erhvervsskole og Gymnasier i op til fire dage, hvor de vil arbejde med en faglig og praktisk løsning i deres projekter. Undervejs i projektet laver eleverne en elektronisk logbog med billeder, video mv. Afslutningsvis skal eleverne fremlægge deres projektopgave for deres klasse, lærer og de deltagende faglærere fra Herning Erhvervsskole og Gymnasier.  Med den nye form for løsning af projektopgave er det sigtet, at elevernes uddannelsesvalg kvalificeres. Via projektopgaven skal eleverne præsenteres for erhvervsuddannelserne bredt set. Ligesom eleverne skal lære at udnytte deres forskellige men betydelige bidrag til udvikling af produkter, services, teknologier o.a. der gør en forskel på vejen mod en mere bæredygtig verden. Ligeledes ønsker vi at øge interessen for erhvervsuddannelserne, og forståelse for hvordan problemformuleringer kan løses mere praktisk.

OSO (obligatorisk selvvalgt opgave):
Opgaven laves i samarbejde med 10. klasse på Herningsholm Erhvervsskole. Eleverne skal vælge en uddannelse og karriere som de stiller skarpt på og undersøger på flere måder. Et af kravene til opgaven er at eleverne udarbejde et produkt, som har sammenhæng med deres uddannelses og karrierevalg.  En vigtig del af 10. klasse er at hjælpe eleverne til refleksioner over deres fremtid. Målet med aktiviteten er at øge den enkelte elevs afklaring i forhold til valg af ungdomsuddannelse. Muligheden for at benytte værksteder kan give større indblik og interesse i erhvervsuddannelser og karriere indenfor fx byggeri, teknologi og industri.

DOSO (den obligatoriske selvvalgte opgave):
Opgaven laves i samarbejde med EUD10-elever på Ikast Brande Uddannelsescenter. Eleverne skal vælge en uddannelse og karriere som de stiller skarpt på og undersøger på flere måder. Et af kravene til opgaven er at udarbejde et produkt, som har sammenhæng med deres valg. Eleverne får gennem forløbet værkstedsundervisning, hvor de arbejde med den opgave de har stillet sig selv ift. DOSO samt med en EUD10 opgave stillet af Herningsholm Erhvervsskole og Gymnasier. Også unge på EUD-10 skal afklares i forhold til valg af erhvervsuddannelse og et kvalificeret valg af den rigtige indgang. Afklaringen skal også sikre at eleven får de rette adgangskrav opfyldt eller bliver kompenseret.

Opgaverne incl. de udarbejdede produkter præsenteres for forældrene ved et arrangement. Dette kan flytte på forældrenes opfattelse af, om en erhvervsuddannelse er en god ide for deres barn.


19. Praktisk tilgang til obligatoriske projektopgaver i 7.-10. klasse i Herning området
Kontakt

trje@herningsholm.dk
25424509


Projektejer
Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier
Top