38. Samarbejde om tiltrækning til EUD - Plug and play.

  • 38. Samarbejde om tiltrækning til EUD - Plug and play.

Projektbeskrivelse
På Århus Tech vil vi med en række aktiviteter  øge kendskabet til erhvervsuddannelser i udskolingen (6.-9. klasse). De forskellige aktiviteter (indsatser) skal understøtte målsætningerne i den politiske aftale "Fra folkeskole til faglært", hvor vejledningsindsatserne centreres omkring lærerne i grundskolen gennem praksisfaglighed og afprøvning af nye arbejdsmetoder. 

Projektet sigter mod udarbejdelse af undervisningsmaterialer til grundskolens 6.-9. klasse med erhvervsskole-relevant indhold og metoder, der samtidig understøtter grundskolens læringsmål. Der vil være tale om plug-and-play materialer og metoder, der kan udrulles uden nævneværdigt behov for kompetenceudvikling.

Udarbejdelsen af materialerne og metoderne skal ske i et samarbejde mellem erhvervsskolerne og repræsentanter fra grundskolen (lærere), så kvalitet, sammenhængende progression og relevans sikres gensidigt. Når materialerne er udviklet afholdes et seminar for lærere på grundskolerne og erhvervsskolerne for at sikre og øge forståelsen for materialet, og råd til hvordan det kan implementeres og integreres i undervisningen. 

Formålet med indsatsen er altså øget kendskab, og derved bedre overgang til erhvervsuddannelserne. Øget kendskab til erhvervsuddannelserne skal få flere elever i grundskolen til at interessere sig for erhvervsuddannelserne og den praksisfaglighed, disse uddannelser har. Samtidig vil eleverne gennem et øget kendskab til såvel indhold som arbejdsmetoder gøre sig langt bedre forestillinger om erhvervsuddannelserne. Dermed kan de træffe et mere sikkert uddannelsesvalg. Dermed er der også et ønske om at bidrage til, at flere gennemfører en erhvervsuddannelse. 

Indsatsen understøtter samtidig grundskolens lærere i at være troværdige vejledere i forhold til de unges uddannelsesvalg og forestillinger om fremtiden. Derudover vil indsatsen bidrage positivt til at styrke praksisfagligheden i grundskolen og fokusere på relevansen af netop dette. 






38. Samarbejde om tiltrækning til EUD - Plug and play.
Kontakt

csr@aarhustech.dk
61987520


Projektejer
Aarhus TECH
Projektets partnerskab Aarhus Business College SOSU Østjylland Aarhus Kommune UU Aarhus Jordbrugets Uddannelsescenter
Top