Projektbeskrivelse
På jordbrugets uddannelsescenter vil vi gerne udvikle et pilotprojekt, hvor elever på erhvervsuddannelser tilknyttes en fastholdelsesmentor, som følger eleven i overgange mellem grundforløb og hovedforløb. Det er særligt her vi finder, at der er stort frafald, og vi vil altså med denne indsats forsøge at afbøde og præventivt modarbejde denne tendens. Formålet er derfor at påvirke overgangsfrekvensen positivt, for på den måde at fastholde eleverne på uddannelsen.
Med pilotprojektet er der et ønske om at tilknytte en ny og ekstra rolle, som tager det gode arbejde fra kontaktlærer og studievejleder videre med ud i elevernes praktik, for derigennem, i samarbejde med praktikpladsen, at sikre elevernes fastholdelse i uddannelse.