3. Læringscafe som en del af fastholdelse og gennemførelse på SOSU STV

  • 3. Læringscafe som en del af fastholdelse og gennemførelse på SOSU STV

Projektbeskrivelse
For at styrke det faglige og sociale fællesskab, har vi på SOSU STV etableret en læringscafe med et særligt fokus på nye studerende, der er startet på GF 2. Læringscafeen skal være et vigtigt middel til at fastholde de studerende på en uddannelse med en høj frafaldsprocent i overgangen fra grundforløb til hovedforløb. 


Formålet med caféen er først og fremmest, at støtte de studerende på områder, hvor der er brug for det, mens man også udfordrer dem mest muligt til at udvikle sig selvstændigt, og derigennem finde en faglig glæde stolthed ved uddannelsen. 
Et vigtigt led i læringscaféens udformning er inddragelsen af studerende, der på peer-to-peer-niveau, skal forme og støtte ordningen på en bæredygtig måde. 

Konkret tilbyder læringscaféen følgende:

  • Ekstra it-undervisning med fokus på såkaldt digital 'myndiggørelse' og forvaltning. Eks. små kurser/oplæg med fokus på digital sikkerhed og GDPR, anvendelse af teknologi i omsorgsrollen, kreative digitale løsninger til afleveringsopgaver og fremlæggelser.
  • Støtte og vejledning til de traditionelle problemfag: matematik, naturfag samt opgaveskrivning og projektarbejde.
  • Facilitering af peer-to-peer undervisning. Eks. en ordblinde-cafe, hvor de studerende imellem, kan dele erfaringer, komme med tips og tricks til hinanden. Dette vil blive faciliteter i samarbejde med en underviser.
Forhåbningen med dette arbejde er at de studerende, gennem støtte og vejledning, får større motivation og lyst til at gennemføre undervisning eller afprøve nye veje i deres faglighed.

På SOSU STV's side, anser vi læringscaféen som et forsøg, der skal afprøve og undersøge forskellige nye læringstiltag, og derigennem, forhåbentlig udvikle det faglige studiemiljø. Vi vil løbende vurdere og evaluere
projektet ift., hvilke af tiltagene de studerende oplever som værende betydningsfulde for gennemførelse af deres uddannelse på grundforløb. 

Der vil i projektet være fokus på, at læringstiltagene målrettes alle grupper af elever, således at vi både arbejder målrettet med motivering og fastholdelse af de såkaldte 'dygtige elever' samt sikre støttetilbud gennem læringscafe til den 'svagere' målgruppe.



3. Læringscafe som en del af fastholdelse og gennemførelse på SOSU STV
Kontakt

pk@sosu-stv.dk
29391617


Projektejer
Social- og Sundhedsskole STV
Top